Hasse Schneidermann Medlem af Enhedslisten, Syddjurs
Selv om der er valgkamp opfordrer jeg alle partierne til at stille sig på naturens side og støtte Nationalpark Mols Bjerges forslag om en naturnationalpark i Syddjurs – både før og efter at miljøminister Lea Wermelin giver den grønt lys.
Det er lykkes Jørn Ivar Brus Mikkelsen fra partiet Venstre at samle de borgerlige partier i Syddjurs Kommunes byråd bag et åbent brev til miljøministeren hvori de advarer hende imod at udpege Nationalpark Mols Bjerge som naturnationalpark, sådan som nationalparkens bestyrelse ellers har foreslået hende at gøre.
I brevet, som blev offentliggjort her i Lokalavisen i uge 40, skriver den ”blå blok” – som de kalder sig -at de ”anerkender arbejdet for biodiversitet i vores natur” men begrunder deres advarsel i bekymring over ”den opblussende modstand fra bredere skare i befolkningen”, som de frygter kan sætte parkens nuværende gode omdømme over styr, hvis man der går vildere til værks. Det må siges at være noget af en kovending når de lokale venstrefolk ikke vil have naturnationalpark her i kommunen al den stund, deres partiformand Ellemand-Jensen i sin tid som miljø- og fødevareminister begejstret udtalte at, ”Der skal nogle store græssere ud, og så skal naturen ellers være uberørt. Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur!”
I lyset af at den socialdemokratiske statsminister Mette Frederiksen umiddelbart efter regeringsskiftet sagde at ”Vi vil natur, vi vil mere natur, vi vil uberørt natur”, så giver det god mening, at det lokale socialdemokratiske byrådsmedlem, Anita Søholm, til lokalavisen ugen efter udtaler at de lokale social demokrater vil ”prioritere naturen i langt højere grad end nu”, og at de derfor støtter oprettelsen af en naturnationalpark i Mols Bjerge – også på trods af eventuel modstand, men dog under forudsætning af, at der sker en reel inddragelse af borgerne under etableringen af den.
Egentlig er det ikke overraskende fordi Socialdemokratiet, sammen med Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet i deres fælles valg-løbeseddel, skriver at de vil ”give naturen plads. Plads til at naturen kan være der for sin egen skyld” – og det det med reel borgerinddragelse giver jo sig selv!
Mig bekendt er borgerinddragelse er del af lovgrundlaget og regelsættet for oprettelsen af naturnationalparker, og de skiftende bestyrelser i Nationalpark Mols Bjerge altid har været gode til netop det og fremhæver det som en kompetence i deres ansøgning til Lea Wermelin. De skriver nemlig
at ”Vi har stor erfaring i at arbejde med formidling, frivillighed, medejerskab og borgerinddragelse og stiller os meget gerne til rådighed i forbindelse med arbejdet med realisering af en eventuel naturnationalpark i Nationalpark Mols Bjerge.” og understreger at ”bred erfaring med anerkendende dialog og borgerinddragende processer.”
I lokalavisen fra uge 40 kan man se et brev til miljøministeren om ikke at anlægge naturpark her og læse noget om de bekymringer som ”den opblussende modstand fra bredere skare i befolkningen” udtrykker, og som de borgerlige partier åbenlyst frygter – og støtter.
Jeg har i et tidligere læserindlæg her i avisen argumenteret for at de udtrykte bekymringer sandsynligvis alle vil blive imødekommet via borgerhøringer under implementeringen af Naturnationalpark Mols Bjerge. For, ingen vil naturligvis argumentere for at sult og vanrøgt blandt dyr i naturnationalparken bliver almindeligt, eller at der hegnes på måder, som forhindrer mennesker i at
færdes blandt dyrene i naturen inden for hegnene. Naturnationalparksloven og de ufravigelige krav i dyrevelfærdslovgivningerne vil i øvrigt i sig selv
umuliggøre det.
Selv om der selvfølgelig vil være forskel på tilsynet med produktionsdyr og tamme heste, der ofte lever på meget lille plads og i små folde og tilsynet med de frit og naturligt levende dyr i store indhegnende områder, så er det ulovligt at lade dyr lide i Danmark, og det gælder overalt, nu og også i fremtidens
naturnationalparker
I en fremtidig naturnationalpark får de græssende dyr mere plads fordi de mange mindre hegn og folde, der l nu gennemskærer arealet på kryds på og tværs, erstattes af et enkelt længere hegn, som opsættes for at markerer grænsen til produktionsjord, byer og veje. Man skal huske på, at hegnene
ikke sættes op for at hindre mennesker i at komme ind i naturområderne, men for at forhindre at de store planteædere bliver hvor de er og ikke bevæger sig ind på dyrket jord eller vandrer ud på veje ogind i byer.
Cyklister, motionister, spejdere, fuglekiggere, naturelskere, turister, børnehaveklasser – ja alle dem, der bruger naturen i dag, skal imidlertid også fremtiden kunne bevæge sig ud og ind gennem låger og over færiste. Ryttere der vil, skal stadig kunne ride lige som man gør i naturreservater i andre lande,
hvor ryttere på tamme heste rider blandt vilde heste og kvæg.
Jeg er altså overbevist om man via konstruktiv dialog i høringsfasen og den fortsat vejledning til borgerne om, hvordan man færdes med respekt for naturen, kan finde fornuftige løsninger på problemerne med dyrevelfærd i og menneskers adgang til Naturnationalpark Mols Bjerge. Derfor glæder jeg mig til at vi nu endelig får en rigtig nationalpark her på Djursland, sådan som vi
kender dem fra andre lande, og som kan anerkendes af International Union for Conservation of Nature (IUCN). En rigtig nationalpark vil gavne artsrigdommen i naturen og være til glæde for kommunes egne borgerne samtidig med at den, sammen med det nye smukke modtagecenter ved Kalø, vil tiltrække natur interesserede turister fra hele verden.
Jeg opfordrer derfor politikerne i den ”blå blok” til at besinde sig på, at de bekymringer der udtrykkes i den ”opblussende modstand fra en bredere skare i befolkningen”, mest handler om menneskers benyttelse af naturen og beder dem indse, at naturen har brug for deres beskyttelse. Jeg opfordrer dem altså til i praksis at vise os, at de faktisk ”anerkender arbejdet for biodiversitet i vores natur” og til at indgå i konstruktiv dialog om Nationalpark Mols Bjerges forslag om en naturnationalpark i bjergene.
Naturen har ikke brug for blokpolitik!
FAKTABOKS 1
Siden 1999 har skiftende regeringer forsøgt at leve op til OECD’s anbefalinger om at Danmark så hurtigt som muligt imødekom den danske naturs behov for mere plads, beskyttelse og genoprettelse. OECD anbefalede, at man undersøgte mulighed for at etablere et netværk af nationalparker. Desværre for naturen og de truede arter vedtog man imidlertid i 2007 at oprette nationalparker, ikke blev
oprettet for naturens skyld men, lige som Nationalpark Mols Bjerge, også skulle have andre funktioner og ud over natur også bestå af produktionsarealer med land- og skovbrug, veje, sommerhusområder og større sammenhængende byer.
FAKTABOKS 2
International Union for Conservation of Nature (IUCN) definerer en nationalpark som »Et naturområde på land og/eller til havs, der er udpeget for a) at beskytte den økologiske integritet af et eller flere økosystemer for nuværende og kommende generationer; b) at udelukke udnyttelse eller beboelse, der
er skadelig over for områdets formål; og c) at tilvejebringe et grundlag for de åndelige, videnskabelige, uddannelsesmæssige, rekreative og turistmæssige muligheder, der er miljømæssigt og kulturelt forenelige hermed.«
