1. maj 2023 i Rønde

 

Kom til 1. maj i Rønde

Traditionen tro fejrer vi 1. maj kl. 17-19 i teatersalen på Kulturhotellet, Hovedgaden 10 i Rønde.

Det er stadigvæk aktuelt at markere arbejdernes kampdag i en tid, hvor der kæmpes for at forsvare rettighederne til tidligere pension for nedslidte, for overenskomstforhandlinger uden indblanding og for velfærd frem for skattelettelser til de rigeste.

Det er også indlysende at kampen for ordentlige arbejdsforhold og bedre livskvalitet hænger uløseligt sammen med kampen for en grøn omstilling til gavn for klima og biodiversitet. Derfor er vi glade for i år at kunne byde velkommen til Alternativet som medarrangør af fejringen af 1. maj.

Talerne er Bent Klim Johansen, næstformand for FH Djursland og HK Stat, Østjylland, Niels Fuglsang fra Socialdemokratiet, MEP, Sofie Lippert fra SF, MF, Nana Højlund fra Enhedslisten, Næstformand for FOA Randers og Vinni Kjærgaard Jørgensen fra Alternativet, folketingskandidat.

Ordstyrer bliver Ole Bollesen. Der er gratis adgang og kaffe, the, sandwich, musik og sang.

FH Djursland, Socialdemokratiet Syddjurs, SF Syddjurs, Enhedslisten Syddjurs, Alternativet Syddjurs”